Optagelse

Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, kan du blive optaget i gymnasiet, hvis det stemmer med din uddannelsesplan.

Du skal i alle tilfælde have folkeskolens afgangsprøve fra 9. klasse, - herunder have haft tysk eller fransk. Har du også gået i 10. klasse, skal du her have aflagt prøve i mindst dansk, engelsk og matematik.

Læs her om optagelseskrav til STX og  HF

Hvis du ikke lever op til disse krav, skal du til en UPV/optagelsesprøve. Læs mere i dette dokument.

Optagelsen foregår via et ansøgningsskema på www.optagelse.dk.

På din ansøgning skal du angive, hvilken studieretning du ønsker. Det er vigtigt, at du angiver den korrekte studieretning. Det er mulighed at vælge om efter grundforløbet – men der er ingen garanti for, at vi kan opfylde ønsket.

På ansøgningen til gymnasiet skal du angive, hvilket 2. fremmedsprog og kunstnerisk fag du ønsker. Svendborg Gymnasium udbyder følgende fag du kan vælge mellem:

Andet fremmedsprog

- Tysk (fortsætter)
- Fransk (fortsætter / begynder)
- Spansk (begynder)
- Russisk

Kunstneriske fag

- Billedkunst
- Drama
- Musik
- Mediefag

    Ansøgningsfristen er den 15. marts.

Fordeling af elever på de fynske gymnasier

Hvis vi modtager flere ansøgninger end vi har pladser til, fordeles eleverne af fordelingsudvalget. Fordelingsudvalget består af gymnasiernes rektorer. Læs mere om kriterierne for fordelingen af elevansøgningerne her.