Globale Gymnasier

Globale Gymnasier er et samarbejde mellem otte gymnasier og motiveret af et mål om at styrke viden, dialog og evnen til at agere som global medborger som essentielle egenskaber i det 21. århundrede. Samarbejdet bygger på nysgerrighed, kreativitet og respekt med henblik på at inspirere vores elever til at indgå i varige fællesskaber og netværk og oparbejde en bred forståelse af verden som forbundet.

Globale Gymnasier arbejder tæt sammen med partnere i Danmark og udlandet og er tilknyttet universiteter, virksomheder og organisationer for at sikre en udfordrende og involverende uddannelse. Sammen udvikler vi undervisningsforløb og projekter, der sigter mod at styrke vores elever i at:

  • Placere sig selv som globale medborgere i en forbundet verden
  • Indgå i konstruktiv dialog med andre
  • Håndtere kulturelle forskelle
  • Forbinde viden og praksis
  • Bruge innovative tilgange til globale udfordringer
  • Interagere på lokale, nationale og globale niveauer

Globale Gymnasier modtog i 2009 Europarådets World Aware Education Award for initiativets ‘excellence in networking, partnerships and co-ordination to increase and improve global education’.

Globale Gymnasier er i øjeblikket i en udviklings- og forankringsfase på de involverede gymnasier efter udvidelsen i foråret 2010. Netværkets styregruppe tager på et møde primo marts 2011 stilling til om netværket i 2011 skal udvides yderligere.

Se mere på Globale Gymnasiers hjemmeside.

Liste over danske globale gymnasier og deres partnerskoler:

Langkær Gymnasium og HF

Svendborg Gymnasium og HF

Rosborg Gymnasium og HF

Københavns åbne Gymnasium

Grenaa Gymnasium

Helsingør Gymnasium

  • Uthiru Girls High School, Nairobi, Kenya

Ikast-Brande Gymnasium