Naturvidenskabelige studieretninger: N1, N2, N3, N4, N5

Vil du vide mere om verden? Undersøge og diskutere naturvidenskabelige forhold og fænomener? Beregne, observere og eksperimentere?

På den naturvidenskabelige studieretning får du det hele – med en undervisning, der ofte er tilrettelagt i emner og tager udgangspunkt i et eller flere naturvidenskabelige fag og forhold. Samtidig bruger vi en del tid på den samfundsmæssige dimension.

Vi arbejder naturvidenskabeligt

De naturvidenskabelige studieretninger omfatter fag som biologi, bioteknologi, fysik, kemi, og matematik. På de naturvidenskabelige studieretninger kommer du til at arbejde naturvidenskabeligt – med systematiske observationer og massevis af eksperimentelt arbejde.

Du vil komme til at udføre en del forsøg, og vi drager på enkelte ekskursioner i tilknytning til mange forskellige emner. På de naturvidenskabelige studieretninger er der forskellige projekter knyttet til undervisningen, fx Naturvidenskabsfestival, Forskningens Døgn, Master Class og Efterårslaboratorium. Dit skriftlige arbejde vil hovedsageligt bestå af opgaver, journaler, rapporter og enkelte større projekter.

Uundværlig matematik
I alle naturvidenskabelige studieretninger indgår matematik på minimum B-niveau,

og du vil opleve et uundværligt samarbejde med matematik, når resultater/data skal behandles, analyseres og vurderes.

Du vil blive trænet i matematisk tankegang og argumentation ved anvendelse af matematiske metoder og modeller.

Eksempler på emner
- Klik på studieretningens overskrift for at læse mere om den

N1 Matematik A – Fysik B – Kemi B
Stoftypers anvendelse, syrebase- og redoxreaktioner, miljødebat, kemikalier i vores mad, enzymer, kemiske og bioteknologiske analysemetoder.

N2 Biologi A – Matematik B – Kemi B
Sundhed og sygdom, økologi, livets opståen, genetik og bioteknologi, menneskets fysiologi, enzymer, kemiske analyser, matematiske metoder og modeller.

N3 Bioteknologi A – Matematik A – Fysik B
Udvikling af renere og miljøvenlig teknologi, nye og bedre lægemidler og fødevarer, designerbabyer, genetik og etik.

N4 Matematik A – Fysik B – Design B
Kan man bygge en bro, der både er smuk og kan holde? Brug af geometriske former og flader i arkitektur. Piet Heins superellipse. PH-lampen. Innovativt design. 3D-visualiseringer.

N5 Matematik A – Biologi B – Religion B
Var Gud matematiker eller biolog?
I denne studieretning arbejder vi med religiøse og naturvidenskabelige forklaringer – bl.a. på livets opståen, det ondes eksistens, sundhed og helbred, etik, symbolik i religion og matematik.