Samfundsfaglige studieretninger: S1, S2, S3, S4, S5

De samfundsfaglige studieretninger går tæt på mange forskellige samfundsforhold, som vi undersøger og diskuterer. Du kan samtidig fordybe dig og stille skarpt på emner inden for politik, økonomi, sociologi og internationale forhold.

Vi undersøger fx forskellige økonomiske teorier: Hvorfor er verden i økonomisk krise? Hvilke konsekvenser har krisen, og hvordan kan den bekæmpes? Er velfærdsstaten i krise?

Ideologier er et andet centralt emne i de samfundsfaglige studieretninger: Er ideologier noget bras, som en tidligere dansk statsminister udtalte? Og hvordan forholder de politiske partier sig til de klassiske ideologier?

Under international politik kan vi diskutere, hvilke udenrigspolitiske muligheder Danmark har i den globaliserede verden.

Vi arbejder på tværs af verden – og fagene
Studieretningsfagene arbejder naturligvis tæt sammen. Når du i samfundsfag arbejder med en tabel, der viser befolkningsudviklingen over tid i forskellige lande, bruger du din matematiske viden til at analysere og tolke tabellen. Og du bruger ligeledes den viden om eksempelvis kulturforhold i England, psykologiske virkemidler, mediernes påvirkning, naturgrundlag, idræt og sundhed, som du har opnået i fagene psykologi, mediefag, naturgeografi og idræt.

Eksempler på emner
- Klik på studieretningens overskrift for at læse mere om den

S1 Samfundsfag A – Matematik B – Naturgeografi B
Klima og energi, u-lande/i-lande og global ulighed.

S2 Engelsk A – Samfundsfag B –  Idræt B
Samfundsforhold i England og Danmark, sundhedspolitik, OL – idræt og politik.

S3 Samfundsfag A – Engelsk A –  Matematik B
Samfundsforhold i England og Danmark, samfundet statistisk beskrevet.

S4 Engelsk A – Samfundsfag B –  Mediefag B
Mediernes rolle i den politiske debat, magtdeling og demokrati, samfundsforhold i engelsktalende lande og Danmark, filmproduktion.

S5 Engelsk A – Samfundsfag B – Psykologi B
Samfundsforhold i England og USA, identitetsdannelse i en globaliseret verden, kultursammenstød, mediernes magt og indflydelse, hooliganisme, velfærdsstatsmodeller, kommunikation.