« Besøg i Cairo | Main | DM-finalerne i volleyball på SG »
torsdag
mar112010

DM i volleyball. 2.-3. marts 2010.

Af Jesper Brokmose

Som mange nok ved, så har SG netop afholdt DM i gymnasievolleyball for både piger og drenge. Her mødtes de bedste 8 hold for hvert køn hinanden tirsdag aften og hele onsdag. Der var et overraskende højt niveau. Der var rigtig mange hold, som spillede på et højt tekniske og taktisk niveau. Der blev fightet og jublet godt. Måske var der også lidt nerver på.

Måske var det, det sidste, der gjorde, at vores egne SG drenge tabte deres første kamp. Men derfra gik det meget fremad. Med en fed indstilling, god gejst og ret godt spil spillede vi os i løbet af tirsdag aften frem til semifinalen.

I semifinalen onsdag morgen beviste vi igen, at vi er rigtig dårligere startere. Så vi tabte første sæt stort til Thisted Gymnasium. Vi beviste heldigvis også, at vi kunne tage os gevaldigt sammen og komme rigtig godt bagfra. Så ret sikkert vandt vi de to næste sæt og kom i finalen.

Fed finale.

Her ventede som forventet Falkonergården fra Frederiksberg. Det var en stor mundfuld, men heldigvis var der rigtig mange elever/tilskuere, der var mødt op for at heppe på de lokale helte. Mega fedt. Og MANGE TAK for det. Bl.a. opbakningen gjorde, at vi kom rigtig godt fra start. Vi udspillede favoritterne totalt, men desværre kom de via godt spil igen, og indhentede vores føring. I slutningen af sættet bølgede det frem og tilbage. Vi havde flere sætbolde, men desværre fik vi ikke lukket sættet, som Falkonergården vandt med 28-26. I 2. sæt var Falkonergården lige en tand bedre end os hele vejen, men vi spillede bestemt godt. De spillede bare bedre og vandt 25-20. Tillykke til dem, og tillykke til drengene for en flot 2. plads!

Det var et rigtigt fint stævne. Både organisationsmæssigt som sportslig gik det stort set perfekt. Derfor må det være på sin plads at takke både spillerne for at give den gas, når det gjaldt. Men det er i den grad også på sin plads at takke alle dem, som hjalp til. Ingen nævnt, ingen glemt, men TAK skal I have for at give en stor hånd med i hallerne, på skolen og ikke mindst i kantinens køkken. Inden jeg slutter, skal også pedellerne, kantinen og Svendborg Volleyballklub have ros for at bakke arrangementet rigtig godt op. 

Se flere billeder her.

PrintView Printer Friendly Version

EmailEmail Article to Friend