Studiecafé

Hver tirsdag og torsdag holder SG's studiecafé åbent i det gule område på Svendborg Gymnasium. Her står der tre venlige 3.gere klar til at hjælpe med diverse lektier, n-spire problemer samt store såvel som mindre skriftlige afleveringer. Det er ikke en forudsætning, at du skal have hjælp til noget for at være velkommen i studiecaféen, det er lige så meget et godt sted til at få lavet lektierne i ro og mag, gruppeaflevering eller blot et godt sted til at få snakket med dine venner over en kop kaffe. 

I studiecaféen bydes der altid på en god stemning, kaffe, te, frugt og ikke mindst boller. Ingen spørgsmål er for dumme i studiecaféen, og alle er meget velkomne"

Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere