24. oktober 2016 Facebook LinkedIn Twitter

Veloplagt amerikansk ambassadør på besøg

Veloplagt ambassadør på Svendborg Gymnasium

Den amerikanske ambassadør, Rufus Gifford, gæstede den 24. oktober Svendborg Gymnasium for at tale om det amerikanske præsidentvalg.

Det var en åben og afslappet ambassadør – kendt fra DR-serien ”Jeg er ambassadøren fra Amerika” – der mødte skolens elever, lærere og ledelse. Gifford lagde straks stilen med udmeldingen: ”Spørg mig, om hvad som helst.”

Med stor imødekommenhed lagde Gifford ud med at besvare det spørgsmål, alle sad med; hvad har været den største overraskelse i denne valgperiode? Til manges overraskelse svarede ambassadøren ikke prompte Trump. Rufus Gifford gav udtryk for, at Trump var en overraskelse, men at senator Bernie Sanders’ fremgang, var ligeså stor en overraskelse.

Gifford mente, at kunne se en udvikling i den amerikanske samfundsånd. Han pointerede dog, at ånden ikke eksklusivt foregår i USA. Tværtimod drog han paralleller til fx den øgede nationalisme til Brexit i Storbritannien og Dansk Folkepartis fremgang i Danmark.

Efter et tyve minutters oplæg overtog de velforberedte elever ambassadøren, og der blev plads til en omfattende spørgerunde. Eleverne brugte lejligheden til at stille Gifford spørgsmål om bl.a. Guantanamo, våbenlovgivning samt køns- og raceforhold.

Angående våbenlovgivningen svarede ambassadøren overraskede: ”Jeg er vokset op i Massachusetts, men havde aldrig affyret en pistol, før jeg kom til Danmark. Der er stor forskel på nord og syd i USA. Derfor er det vigtigt at se mere nuanceret på situationen. Svaret findes ikke kun i statistikkerne”, sagde Rufus Gifford.

(se flere billeder i galleriet)



Return til nyhedsoversigten