Sproglige / humanistiske studieretninger: H1, H2, H3, H4
Sprog er et vindue mod verden. Det vindue kan du åbne helt på SG, hvor en sproglig studieretning er noget for dig, hvis du interesserer dig for kommunikation mellem mennesker. På tværs af sproglige, sociale og kulturelle forskelle.
Tæt på en stor del af verden
I de sproglige studieretninger er det engelsk i kombination med sprogene spansk/fransk/tysk eller græsk og latin, der er fokus på. Sprogfagene giver et bredt og nuanceret kendskab til sprog, litteratur og kultur – og gør dig samtidig i stand til at kommunikere med en meget stor del af verden.
Kombinerer sprog, kultur, psykologi og filosofi
Hvordan vi påvirker hinanden inden for og på tværs af de kulturelle grænser kræver ofte både menneskelig og kulturel indsigt at forstå. Hvem er du, hvem er jeg, og hvad er det gode liv? På de sproglige studieretninger kan du kombinere viden om sproglige og kulturelle forhold med indsigt i de bagvedliggende
psykologiske mekanismer, der er på spil, når mennesker og kulturer mødes.
De sproglige studieretninger giver dig et godt udgangspunkt for at orientere dig i den globaliserede verden.
Eksempler på emner
H1 Engelsk A – Spansk A – Psykologi B
Identitet og ungdomskultur, humor, kærlighed, fodboldkultur, det multikulturelle samfund, spansk som verdenssprog, den amerikanske kulturs påvirkning af dansk sprog og samfund, kultursammenstød, de store forfattere.
H2 Engelsk A – Fransk A – Psykologi B
Identitet og ungdomskulturer, integration og fordomme, eksistentialisme, det fransk-engelsksprogede Canada.
H3 Engelsk A – Tysk A – Filosofi B
En moderne søgen efter identitet og eksistens på tværs af kulturer. Hvem er jeg? Hvem er vi? Demokrati og retorik: En undersøgelse af debatformer og medier i Europa.
H4 Græsk A – Latin A – Engelsk A – 2. fremmedsprog (spansk, tysk, russisk)
Den klassiske studieretning – med europæisk sprog, kultur, litteratur, filosofi, kunst og historie. Græsk og latin er nøglen til at forstå sammenhængen mellem de europæiske sprog.









