12. april 2019 Facebook LinkedIn Twitter

2x på studietur til Tenerife

Studierejsen startede med regnvejr på parkeringspladsen ved SG kl. 01.00 !!

Vi tog bussen til Kastrup lufthavn, hvor vi skulle flyve kl. 7 Vi fløj i ca. 5 timer, hvorefter vi ankom til solskinsøen, som viste sig fra en anden vinkel. Ved lufthavnen fik vi en ordentlig regnskylle, men humøret var stadigvæk højt!

Da vi ankom til hotellet blev vi sendt på O-løb med dans og yoga, og til sidst blev vi kølet ned i hotellets pool. Derefter tog hele klassen afsted mod byen for at finde en restaurant som kunne rumme os alle. Vi endte på en Græsk restaurant og havde en hyggelig aften sammen.

På anden dagen tog klassen ud og vandrede rundt i Tenerifes natur, hvor der blev set masser af spændende flora og fauna som ikke findes i Danmark, bl.a. kæmpe mælkebøtter, agave planter og firben.

Herefter et kort besøg i Masca efterfulgt af en lidt vild og svingende bustur på ca 1,5 time nåede vi havnen, hvor vi var på en hyggelig og flot sejltur, hvor der var mulighed for en dukkert. Om aftenen var der klassehygge i byen.

Om onsdagen lavede vi om formiddagen strandaktiviteter, hvor vi efterfølgende efter et par timer var hjemme ved poolen og tog nogle forskellige målinger og plaskede rundt i poolen. Kl 16.30 mødtes vi ved poolen igen og turen gik nu mod Teide.  I busturen på vej op mod Teide, holdt vi flere stop, hvor vi kiggede på den varierede og smukke natur og tog en masse billeder. 
Vi stoppede også ved en restaurant, hvor vi spiste en masse god mad. Herefter gik turen ud til det sted, hvor vi skulle se på stjernerne. Vi fik alle tildelt et tæppe, eftersom det var 2 grader udenfor. Det hjalp ikke så meget, det var stadig virkelig koldt. Men stjernerne var flotte og vi så op til flere stjerneskud. Turen var med guide, som fortalte om de mange forskellige ting vi så på turen. Efter guiden i en time havde vist os adskillige fantastiske konstellationer på nattehimlen gik turen hjem mod hotellet.

Om torsdagen stod formiddagen på delfinsafari. Dog var det ikke delfiner, men derimod grindehvaler som vi så. Efter delfinsafari havde vi resten af torsdagen fri. Her blev spist burger, paella, badet og hygget.

Fredag var store rejsedag og vi var trætte og glade tilbage på SG ca 21.30.

Tak for en dejlig tur :-)



Return til nyhedsoversigten