03. november 2016 Facebook LinkedIn Twitter

DM drengefodbold 2016

Efter kvalificering fra den indledende regionalrunde, drog SGs drengehold i fodbold til Århus d. 26. oktober for at afgøre Danmarksmesterskabet med ni øvrige hold; Sønderborg Statsskole, Marselisborg, Tornbjerg, Birkerød, Nørre Gymnasium, Borupgaard, Thisted, Slagelse og Risskov. 

Det blev nogle meget tætte opgør og Svendborg kunne efter sejr over Slagelse og to uafgjorte mod hhv. Risskov og Borupggaard, selv afgøre om det skulle blive til en finaleplads mod vinderen af den anden pulje, Birkerød. Det krævede en sejr over Thisted i sidste puljekamp. Vi lagde flot ud med højt pres og fik tilkæmpet os flere chancer, bl.a. et skud på overliggeren og et skud fra en fri position. Men desværre. Thisted lukrerede på kontrachancen og det lykkedes for dem at score til 1-0. Vi satser alt, hvilket gav endnu et mål imod os, så med 0-2 forpassede vi chancen for en finale. Hele holdet gav hvad der skulle gives, og med bare en anelse marginaler kunne vi være gået hele vejen. Så cadeau for en super god indsats til alle drengene!

Samlet blev det til en delt 5-6 plads i landsfinalen og det er i sig selv en fin placering. Birkerød blev med en finalesejr over Thisted årets vinder i Gymnasieturneringen.

Målscorere for SG: Fritz Troensegaard nettede to gange mens Anton Sams scorede et enkelt mål.

Deltagerne på holdet var: Emil Mikkelsen 1z, Magnus Mikkelsen 1m, Kujtim Rexha 2d, Malthe Pasfall Madsen 2d, Peter N. Nielsen 2t, Emil Knudsen 3c, Anton Sams 3d, Nikolaj Kristensen 3d, Jonatan Rolskov 3e, Frederik Heinfelt 3t, Jakob Sørensen 3t, Laurits Muurholm 3t, Simon Poulsen 3t, Sofus Melander 3t, Fritz Troensegaard 3v (anfører) og Casper Hansen 3y.

 

 



Return til nyhedsoversigten