17. februar 2020 Facebook LinkedIn Twitter

Folkeskolesamarbejde i forbindelse med ”Uge sex i Grundskolen”

Tirsdag i uge 6 havde Svendborg Gymnasium besøg af fire 8. klasser fra Rantzausminde Skole som blev undervist i sexologi af elever fra et blandet HF/STX-hold (2h3g bio-B/MN). Eleverne havde planlagt 8 workshops omhandlende alt fra prævention, kønssygdomme, kønshormoner, kønsorganer, barnløshed og seksualitet.

Tilbagemeldingen fra Rantzausminde skole var at det var gode workshops med rigtig god og seriøs formidling. Derudover udtalte lærerne at: ”De studerende var godt forberedte og leverede god sexologiundervisning til vores elever. Eleverne var også gode til at spørge, og de studerende gode til at forklare. Det kan jo være et lidt svært emne, men det hele virkede faktisk rigtig naturligt. Så 😃 herfra.

Vi håber på gensyn til næste år!"



Return til nyhedsoversigten