05. marts 2019 Facebook LinkedIn Twitter

Globale Gymnasier underviser i bæredygtighed

​Bæredygtigheds camp for elevgruppe
Campen fandt sted på Københavns Åbne Gymnasium og strakte sig henover torsdag-fredag d. 10-11 januar​. Efter fælles opstart kl. 10 torsdag og en forventningsafstemning started​e eleverne ud med et oplæg om generel bæredygtighed efterfulgt af en snak i plenum om ’hvad den gode undervisnin​g er’. Eftermiddagen blev brugt på oplæg; Først af to medarbejdere fra Flying Tiger Copenhagen om hvordan man kan gøre en international discountkæde bæredygtig og hvilken indflydelse det både ville have på deres salg, men også på CO₂-udledningen. Det andet oplæg kom fra en Rema1000 medarbejder, som fortalte om madspild samt hvilke planer Rema1000 har i forhold til kampen imod madspil. Efter en hel dag fyldt med fakta og begreber til refleksion som f.eks. Country Overshoot Day, etisk handel, arbejdsetik, klimaforandringer, værdikæder, globalisering, forbrugervaner, udbud og efterspørgsel blev det tid til at eleverne selv skulle påbegynde en undervisningsdisposition rettet mod en forudbestemt folkeskoleklasse fra e​get lokalområde.​
 
Torsdagen blev primært brugt på at gøre undervisningsdispositionen til et færdiggjort undervisningsprogram, hvorefter eleverne blev sat sammen i tilfældige grupper og præsenterede deres kladde for hinanden. Grupperne modtog både feedback af hinanden og en tilknyttet lærer. På den måde kunne eleverne også inspireres af hinanden til eventuelt fremtidige formidlingsforløb. Nogle grupper havde arbejdet med video som hovedtema, andre med en samtale-salon og nogle havde valgt at spille på humor for at vække interesse blandt folkeskoleelever. Selve campen gav grund til eftertanke. De fleste kom med en grundviden af deres egen, men at kunne fordybe sig, samtale og samarbejde byggede fundamentet for en utrolig lærerig oplevelse.
 
Videreformidling: Unger-underviser-unge
De tre elever fra elevgruppe Globale Gymnasier på Svendborg Gymnasium underviste onsdag d. 16/1 i en ottendeklasse på Nymarkskolen. Inden undervisningen kunne gå i gang, blev klasselokalet blev først og fremmest gjort til en computer- og mobilfri zone. Eleverne fra Globale Gymnasier havde tre fokuspunkter; generel bæredygtighed, forbrugervaner og animalsk fødevareproduktion. Den røde tråd blev udført ved brug af samtalesalon, men der blev også brugt andre elementer som eksempel en quiz i form og udførelse af opinion-corner og videoklip. Samlet set virkede det som om eleverne lærte en masse og fik forklaret en del begreber, som de til sidst forstod og kunne tage med sig videre. 
 
Eleverne fra Globale Gymnasier har styrket deres kompetencer indenfor videreformidling både i form af at sammensætte et program og at præsentere varen. Yderligere, har campen styrket deres interesse for miljø- og klimakampen, samt givet dem blod på tanden til at stå op for en grønnere fremtid. Tre ord alle bør tage med på vejen er: 
Hvordan? – Hvordan er det produceret? 
Hvor? – Hvor er det produceret? 
Hvad? – Hvad er det produceret af?
​ 
Skrevet af Globale Gymnasiers elevgruppe på SG: Teresa Thanh, Anna Louise og Luna Carina 



Return til nyhedsoversigten