Musik

På Svendborg Gymnasium har du rige muligheder for at udfolde dine musikalske evner og interesser.

Vælger du at blive del af det musikalske og kreative miljø på skolen, får du derfor mange og gode grund til at fylde din skoledag med musik.

 

Musik 1

Musik A – Engelsk A


Studieretningen er for dig, der har spillet og sunget i mange år – og også for dig, der er draget af musikken, men endnu ikke er i gang.

Du kommer til at bruge meget tid på sang, kor, sammenspil, og der er udfordringer for både den øvede og nybegynderen. Gymnasiet har et samarbejde med musikskolen, hvor du har mulighed for at modtage instrumental- eller sangundervisning.

Vi optræder løbende til arrangementer på og uden for skolen. Fx arrangerer vi hvert år 'Muslejr', hvor alle elever med musik på A-niveau deles på tværs af hold og årgange i grupper. Grupperne spiller på skolen og på et par folkeskoler.  De tre årgange er også sammen i 'Fælleskoret', og der er et ganske særligt fællesskab mellem musikeleverne på alle årgangene.

For at få det fulde udbytte ud af håndværket arbejder vi også teoretisk med musikken. Vi dykker ned i musikkens historie fra middelalderen til i dag. Du lærer at analysere både klassisk og rytmisk musik for at forstå, hvordan musikken er opbygget, og hvilken historie den kan fortælle os. Du lærer også at skrive noder og arrangere musik. 

I 3.g har du desuden mulighed for at vælge matematik på A-niveau i stedet for et valgfag på C-niveau.

Du kommer til at bruge meget tid på sang, kor, sammenspil, og der er udfordringer for både den øvede og nybegynderen.


Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere