2.c på historie/religionsekskursion

Mandag d. 17. september var 2.c på historie/religionsekskursion ud i det fynske. Vi startede i det vietnamesiske buddhistiske tempel i Odense, hvor vi mødte munken Thich Phap Quang, der både fortalte om buddhisme, men også om oplevelsen af at komme til Danmark som flygtning i 1980erne. Vi blev vist rundt i templet, der på særlig vis er et lille stykke Vietnam i udkanten af Odense. Vi talte med munken bl.a. om lotusblomster, boddhisattvaer, mudras, som er håndstillinger, offergaver og røgelse.

Efterfølgende skiftede vi fokus fra religion til historie og satte kursen mod Kerteminde og Ladbyskibet. Klassen har arbejdet med vikingetiden og Ladbyskibet er en høvdingegrav fra ca. 925, godt nok uden høvdingelig i selve skibet, men med 11 heste, en masse hunde og et hav af småting i graven.

Vi kikkede på udsmykning af hundeseler, diskuterede hvordan man egentlig kan vide noget som helst ud fra de ting, arkæologer finder og så efterprøvede vi hvor mange 2.gere, der kan være i en model af Ladbyskibet og der kan sagtens være 30!

 

Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere