1.v deltog onsdag i Nordisk Talefestival i Odense. Festivalen giver elever fra ungdomsuddannelser mulighed for at fremføre taler, som de har arbejdet med i dansk- eller retorikundervisningen.
På Odense Hovedbibliotek samledes unge fra hele regionen og holdt taler for hinanden. Nora Dyre og Marie Geisler var på forhånd blevet udvalgt af arrangørerne blandt de mange indsendte bidrag og fik derfor mulighed for at fremføre deres egne politiske taler foran publikum.
