Du skal vælge Studentereksamen (STX) på Svendborg Gymnasium, hvis du ønsker stærke muligheder for videre uddannelse.
STX er for dig, der er nysgerrig på verden omkring dig – på mennesker og materialer, toner og tal, teorier, samfund og sprog. I løbet af uddannelsen fylder du din rygsæk med ny viden, faglige kompetencer og stærke venskaber.
Det tager tre år at gennemføre en STX. Du begynder med et tre måneders grundforløb, hvorefter du vælger din endelige studieretning. I grundforløbet får du indblik i både naturvidenskabelige og sproglige fag, samtidig med at du lærer gymnasiets arbejdsformer og studieliv at kende.
På Svendborg Gymnasium tilbyder vi i 2025 ti forskellige studieretninger fordelt på fire hovedområder. Inden du vælger studieretning kan du bruge portalen: Sammensæt din studieretning (2025/26). her får du et godt overblik over alle dine muligheder. Du starter med at vælge din ønskede studieretning og får derefter vist de fag, du kan kombinere med den.
.