30. januar 2026 Facebook LinkedIn Twitter

EN HILSEN FRA INDIEN

Vi har modtaget dette skønne billede og en hjertevarm hilsen fra Astrid og Liva, som begge er tidligere elever på gymnasiet og var en del af Elevgruppe Globale Gymnasier fra 2022–2025.

Astrid og Liva er i øjeblikket på rejse i Indien, hvor de har haft den særlige oplevelse at møde de to indiske børn, som – takket være støtte fra gymnasiet – har fået mulighed for at gå på kostskolen Joygopalpur Gram Vikash Kendra (JGVK).

Astrid og Liva skriver:

"Vi har haft den store glæde at møde de to børn, som vi gennem hele vores gymnasietid har været med til at støtte. Bag den generte udstråling gemmer sig Priyotosh Haldar og Priyanka Mondal. De modtager støtte gennem honninghjerte-salget på Svendborg Gymnasium – et projekt, der er blevet muligt takket være Globale Gymnasier 🌍 At møde dem i virkeligheden mindede os om, hvorfor selv små handlinger kan gøre en kæmpe forskel ✨ Tak til alle jer, der har købt honninghjerter og været med til at støtte ❤️"



Return til nyhedsoversigten