I går deltog alle vores 1.g- og 1.hf-elever i arrangementet "Spil for Livet". Eleverne blev først præsenteret for en filmfortælling om ludomani, men det der gjorde særligt indtryk var et oplæg med Michael Brockdorff, som selv har haft ludomani igennem mange år, men i dag arbejder med at udbrede viden om ludomani og hjælpe ludomaner med at komme ud af deres spillemisbrug. Denne personlige og meget rørende beretning blev suppleret med en dialog med eleverne faciliteret af psykologen Johan Eklund fra Forskningsklinikken for Ludomani. Her fik vores elever mulighed for at stille spørgsmål om pengespil, afhængighed og de følelser og konsekvenser, der følger med. Arrangementet satte mange tanker igang både blandt elever og lærere, og vi håber, at det kan give anledning til mange gode samtale om et emne, der fylder meget for forbløffende mange unge mennesker. Vi siger tak til Michael og Johan for at skabe et rum, hvor svære emner kunne drøftes med åbenhed og respekt. Og tak til alle de deltagende elever for jeres nysgerrighed og gode spørgsmål!