I uge 44 har vores 1. hf-elever været igennem en spændende og inspirerende temauge, hvor fokus har været på uddannelses- og karriereveje – og på at koble teori med praksis.
🔹 Tirsdag startede med besøg på UCL Svendborg, hvor eleverne fik indblik i sygeplejerske-, pædagog- og læreruddannelserne. Eftermiddagen stod på dokumentarfilm og portfolio-skrivning.
🔹 Onsdag bød på møder med fagfolk fra virkeligheden: Ambulanceredder, politibetjent og ejendomsmægler – alle delte deres erfaringer og svarede på nysgerrige spørgsmål. Igen blev eftermiddagen brugt på refleksion og portfolio-arbejde.
🔹 Torsdag kom Studievalg Danmark forbi med vejledning om uddannelsesmuligheder, og dagen sluttede med et besøg på SIMAC, hvor eleverne fik et kig ind i maritime uddannelser og tekniske karriereveje.
🔹 Fredag blev ugen rundet af med opsamling på dokumentargenren og introduktion til den afsluttende PP1-opgave, som eleverne nu skal i gang med at skrive.
👏 Tak til alle oplægsholdere, samarbejdspartnere og engagerede elever for en lærerig og meningsfuld uge!
Se billeder fra dagen