03. april 2025 Facebook LinkedIn Twitter

BUSG biodiversitet besøger nyt skovrejsningsprojekt ved Tved

BUSG-biodiversitetsgruppen var den 3. april på ekskursion til nordlige Tved, hvor Sydfyns Elforsyning (SEF) arbejder på et skovrejsningsprojekt. I samarbejde med lokale aktører sikres rotationsafgræsning med Angus-kvæg for at fremme biodiversiteten i området. Eva (2u), Ida-Sofie (2z), Klara (2z) og Astrid (2m) skriver om dagens oplevelser:

”I dag har været en utrolig lærerig og spændende dag i Tved. Det har været vildt fedt at se lokale initiativer og møde mennesker, som deler nogle af de samme tanker og idéer som os selv. At se igangværende projekter, der er baseret på meget forarbejde og overvejelser, blive til virkelighed, er super spændende. Det har virkelig motiveret os endnu mere til at opstarte og videreudvikle vores egne projekter. Det er altid inspirerende at møde folk, man kan dele tanker og idéer med.”



Return til nyhedsoversigten