07. oktober 2026 Facebook LinkedIn Twitter

NF-BLOKDAG BLEV AFHOLDT I DET FRI

For et par uger siden var der arrangeret blokdag for 1.r, hvor klassen sammen med Susanne, Peter og Mona cyklede rundt i Svendborg og lavede forskellige aktiviteter relateret til emnet ”Hvad er Naturligt?”.

På turens første stop viste Peter, hvordan man fanger, holder og ringmærker fugle, hvilket var en stor oplevelse for både elever og de deltagende lærere.

Næste stop var en tur i skoven, hvor eleverne skulle måle strøm i et vandløb og undersøge hvor god biodiversitet, der er i vandløbet. Derfor var der gang i vaders, målestokke, net og meget andet grej. Der blev også talt om, hvad det er ved skoven, vi sætter pris på – og hvad det betyder for os. Dernæst blev der lavet puslespil med kemiske stoffer og gjort en indsats for at forstå kemiske reaktioner i planterne.

Sidste stop var ved havnen nær SIMAC, hvor Mona fortalte om planerne for at sætte åen fri, og undervejs på turen blev der for øvrigt samlet vandprøver ind flere steder, som så kunne analyseres, da eleverne kom tilbage til gymnasiet. Alt i alt en virkelig hyggelig dag med fabelagtigt vejr!




Return til nyhedsoversigten