Som forberedelse arbejdede eleverne på gymnasiet med at bruge deres viden fra fysik og matematik til at designe, bygge og teste deres egne faldskærme. Faldskærmene skulle efterfølgende droppes fra 18,5 meters højde i SIMAC’s atriumgård, og inden konkurrencen skulle eleverne ved hjælp af målinger og beregninger forsøge at forudsige faldskærmenes bevægelse og svævetid 📐
Konkurrencen bestod af tre kategorier: den mest præcise landing, den længst svævende faldskærm og den mest præcist estimerede svævetid. Samlet vinder blev Team T.E.A.M fra 2z, som især imponerede ved at lande deres faldskærm mindre end én meter fra bullseye.
Ud over selve konkurrencen fik eleverne også et indblik i uddannelserne på SIMAC og i, hvordan matematik og fysik anvendes i praksis i forbindelse med sejlads ⚓