Den 9. september blev der delt gode nyheder ud på Svendborg Gymnasium. I 10-pausen uddelte elevgruppen Globale Gymnasier gratisavisen Verdens Bedste Nyheder, som sætter fokus på nogle af de mange positive fremskridt, der sker rundt omkring i verden.
Medierne har ofte fokus på kriser, konflikter og ulykker, og det kan få nogle til helt at fravælge nyheder, fordi de bliver for triste. Derfor er det vigtigt også at huske og fortælle om alt det gode, der sker.
I avisen kan man blandt andet læse, at suppeskildpadden ikke længere er truet, og at 270 millioner indere siden 2011 er blevet løftet ud af ekstrem fattigdom.
Det er da gode nyheder, der er værd at fejre – gerne med et stykke kage og et smil!