09. januar 2023 Facebook LinkedIn Twitter

Besøg af Tue West

2.m fik har haft besøg af sangskriveren, sangeren og multiinstrumentalisten Tue West – en mand med masser af erfaring at øse af oven på cirka tyve år i det danske musikliv, hvor han blandt andet har vundet et utal af priser for sine syv soloalbum. Det blev til en eftermiddag med masser af gode råd om at begå sig i den danske musikbranche, men for 2.m var det også et kreativt frirum, hvor der blev komponeret fem nye sange, som eleverne skabte i grupper efter en indledende fælles opstart med fokus på sangskrivning. Sidst, men ikke mindst fremførte Tue West også tre af sine egne numre i det mest intime format, man kan tænke sig – foran 26 elever i et af vores musiklokaler. Vi siger tusind tak for besøget og for en eftermiddag i virkelig godt selskab!



Return til nyhedsoversigten