Eleverne fortæller om studieturen til Indien

Den 7. februar 2019 drog 10 elever fra elevgruppen “Globale Gymnasier” mod Indien. Interessen for sådan en tur startede efter et eksotisk besøg fra nogle indiske dansere, hvorefter vi [elevgruppen] arrangerede en studietur for at besøge dem i samarbejde med Ganesh Sengupta fra organisationen IGF Danmark.

Vi boede i en lille landsby ved navn Joygopalpur, som er en del af udviklingsprojektet Joygopalpur Gram Vikash Kendra; et enormt spændende projekt der blandt andet har fået etableret en velfungerende skole, oprettet selvhjælpsgrupper for udsatte kvinder, sat gang i et bæredygtigt landbrugssamfund, tilbudt sundhedsmæssig sikkerhed og meget mere.

På turen fik vi mulighed for at komme helt tæt på landets kultur, skikke og traditioner. Vi besøgte de lokale familier og forsøgte at hjælpe til, hvor de tillod os det. Desuden fik vi skraldesorteret, spist med fingre, deltaget i pujaer (religiøse tilbedelser inden for hinduismen), deltaget i festival, besøgt skoler, undervist, stillet spørgsmål, og så fik vi også bare muligheden for at være turister. Indien og menneskerne vi mødte fyldte os med indtryk og kulturchok, lærte os at være kaos- og omstillingsparate, gav os mulighed for at værdsætte vores privilegerede liv, og så har det vist os, hvor få materielle ting der egentlig skal til for at føle sig lykkelig - folkene vi mødte i Indien bor i lerhytter, sover på sivmåtter og bader i beskidte søer, men er alligevel fyldte med en helt særlig livsglæde, som man ikke støder på lige så ofte herhjemme, hvilket er enormt rørende at se og opleve på egen hånd. Selvfølgelig er det også nødvendigt at anerkende, at livet ikke er en dans på roser, når man er præget af fattigdom, men deres tilgang og taknemmelighed til livet sætter stadig en masse ting i perspektiv og refleksioner i gang, som er gode at tage med videre til Danmark.
En anden ting Indien også har lært os er at slappe af; vi har nemlig kørt på “indisk tid”, hvilket vil sige, at aftaler og andre arrangementer oftest blev rykket 15-30 minutter. Hvis det ikke blev lavet om. Til at starte med var det enormt frustrerende ikke at have en fornemmelse for tempoet, men efter 2-3 dage var vi i stand til at tage den med ro og bare følge med det afslappede tempo.

Udover opholdet på den ø hvor udviklingsprojektet foregår fik vi også mulighed for at se Kolkata, som er en af landets største og fattigste byer. Byen oplevede vi som turister, og derfor så vi også mest til byens flotte og polerede turistattraktioner, men områderne mellem disse var næsten alle fyldt med voldsom tæt beboelse og elendighed. Det gav en ubehagelig følelse i maven, når man så, hvor hurtigt byen gik fra at være pæn og velholdt til fattig og slum-fyldt.

Samlet set har det været en enormt smuk og rørende tur, der i høj grad har udvidet vores horisont og globale faglighed og forståelse, og som i endnu højere grad har lært os at være kaosparate - et udtryk, som vi tidligere kendte til, men som vi først nu virkelig har formået at bruge i praksis. Kaosparthed tog helt nye dimensioner i Indien. JGVK er et enormt spændende projekt, som vi [elevgruppen] fremover skal arbejde videre med og engagere os i!

Billeder fra turen kan ses her

Return til nyhedsoversigten