12. april 2019 Facebook LinkedIn Twitter

Eleverne opfører musicalen "Løvernes Konge"

🎊🎊🎊SVENDBORG GYMNASIUMS MUSICAL 2019🎊🎊🎊

Kom og vær med, når Svendborg Gymnasium åbner dørene op til den årlige musical. I år er vi stolte af at kunne præsentere:

🦁LØVERNES KONGE🦁

Kom og nyd en både hjertelig og rørende forestilling. Vi garanterer intet om Mufasas heldbred, men derimod en aften fuld af god underholdning, fængende ørehængere og ond hyænelatter!

Manuskriptet er baseret på Disney-klassikeren “Løvernes Konge” med de samme elskværdige karakterer og ikke mindst ikoniske musiknumre som bl.a. “En verden af liv”, “Hakuna Matata”, “Jeg bliver meget snart majestæt”, og “Føl hvordan dit liv blir’ fyldt”. Stykket er en 100% elevstyret produktion, som er skabt og fremført af elever fra Svendborg Gymnasium.

♦️PRAKTISK INFORMATION♦️
D. 24. APRIL KL. 19-22 (inkl. pause)
D. 25. APRIL KL. 19-22 (inkl. pause)
D. 26. APRIL KL. 19-22 (inkl. pause)

ENTRÉ: 10 kr (kontant i døren el. MobilePay)

Det bliver et brag af en forestilling, og derfor skal du, dine venner, din familie og alle andre du kan få slæbt med, naturligvis komme og se det. Glæd dig, det gør vi!🎉



Return til nyhedsoversigten