06. september 2021 Facebook LinkedIn Twitter

Hjernen på overarbejde

Hvordan fungerer menneskehjernen egentlig, og hvorfor har den ofte svært ved at følge med? De spørgsmål og mange andre fik vi svarene på, da vi havde besøg af en af forfatterne bag bogen og podcasten "Hjernen på overarbejde". Vibeke Lunding Gregersen forklarede, hvorfor menneskehjernen har så vanskeligt ved at følge med i højhastighedssamfundet, og hun gav en række gode råd til, hvad vi selv kan gøre for at give hjernen bedre arbejdsbetingelser. F.eks. er det en god idé at undlade at multitaske. For det kan hjernen faktisk ikke, selvom rigtig mange af os bilder os selv ind, at det sagtens kan lade sig gøre. Så hvis du læser denne nyhed, imens du egentlig burde koncentrere dig om noget andet, er det ifølge Vibeke en virkelig god idé at løfte blikket fra skærmen lige nu! Vi håber, at både elever og lærere er blevet inspireret til at lytte til Vibekes podcast eller læse hendes glimrende bog. 

 



Return til nyhedsoversigten