24. februar 2021 Facebook LinkedIn Twitter

Hvorfor valgte Cecilie Svendborg Gymnasium?

Hvorfor valgte Cecilie Svendborg Gymnasium?
På mandag den 1. marts er der ansøgningsfrist på optagelse.dk. Så det er ved at være nu, hvis du vil søge om optagelse her på gymnasiet efter sommerferien. Vi har bedt vores nuværende elever om at fortælle, hvorfor de valgte Svendborg Gymnasium, og Cecilie fra 2.d har delt den her historie med os:

”Da jeg skulle vælge ungdomsuddannelse, var jeg i tvivl om, hvorvidt det skulle være Svendborg Gymnasium eller Svendborg Handelsgymnasium. Valget faldt på SG, fordi gymnasiet åbner op for virkelig mange fremtidsmuligheder. Jeg valgte studieretningen med Samfundsfag A og Matematik A, da det er de to fag, der interesserer mig mest. Og jeg har ikke fortrudt mit valg af ungdomsuddannelse en eneste gang. For på SG får man en bred vifte af forskellige muligheder og bliver klædt på til fremtiden. Samtidig bliver man en del af et stort fællesskab, hvor det sociale bliver vægtet højt, så der opstår mange nye venskaber. Mange hilsner fra Cecilie Skov Nørmark, 2.d”



Return til nyhedsoversigten