23. januar 2020 Facebook LinkedIn Twitter

Klassisk-sproglige studieretning på ekskursion til København

Vi med den klassisk-sproglige studieretning i 3.a har været på ekskursion til København, hvor vi blandt andet var fokusgruppe for formidlingschefen på Glyptoteket, Julie Lejsgaard Christensen, da hun er i gang med at undersøge, hvordan man skal formidle antikken til et moderne publikum.
Derefter tog vi til KU og havde faglig sparing med professor David Bloch og lektor Thomas Heine Nielsen med udgangspunkt i vores kommende SRP-emner. De to undervisere gav gode inputs til både materiale og vinkler på vores individuelle emner.

Fredag morgen fik vi en eksklusiv introduktion til palæografi og kodikologi (læren om håndskrifter) af Erik Petersen på Det kongelige biblioteks håndskriftsamling. Vi fik selv lov til at studere sjældne håndskrifter, som man normalt ikke kan få lov til at komme i nærheden af. Endelig sluttede vi ekskursionen på Nationalmuseets antiksamling, hvor klassisk arkæolog, Stine Schierup, viste os highlights i samlingen og fortalte blandt andet, hvordan alle disse genstande er kommet til Danmark.



Return til nyhedsoversigten