14. oktober 2021 Facebook LinkedIn Twitter

Mediefagsekskursion til København



Fredag d. 8. oktober var to af vores mediefagshold på besøg i DR Byen samt på Den Danske Filmskole. Det var heldigvis en af de dage, hvor der var mulighed for at bevæge sig helt ind i diverse studier og kulisser, så eleverne var på besøg i de studier, hvor der bliver optaget TV Avisen, Alle Mod 1 samt Tæt på sandheden, og der blev endda også mulighed for at hænge ud i en hotelbar, som er en del af kulissen til den store DR-serie ”Carmen Curlers”, der først har premiere i efteråret 2022. Eleverne fik desuden evalueret en af deres egne medieproduktioner af tv- og radioværten Adrian Lloyd Hughes, som i dagens anledning også agerede rundviser i DR Byen. Tidligere på dagen mødte eleverne både filmklipperen Freja Borrowman og animationsinstruktøren Victor Selnæs Breum, der fortalte om livet som studerende på Filmskolen, og der blev også tid til et frokostmøde med Rasmus Simonsen, som gjorde eleverne klogere på, hvad det vil sige at studere Film- og medievidenskab på Københavns Universitet.  



Return til nyhedsoversigten