08. maj 2017 Facebook LinkedIn Twitter

Phoenixville-udvekslingen 2016-17

I efteråret 2016 tog 10 2.g’ere på udveksling til USA, nærmere bestemt Phoenixville Pennsylvania. Det blev en tur med en masse nye oplevelser og stærke nye venskaber, samt et møde med et ganske anderledes skolesystem. Vi oplevede alt hurlumhejet omkring skolens Homecoming, komplet med pep rally, football og Homecoming dance, samt rundvisning i Philadelphia og dagstur til New York. I påsken 2017 blev det så tid til genbesøget, som en af eleverne beskriver således:

At invitere en anden kultur ind i hjemmet er en forandring, der kan mærkes. I påskeferien og en uge frem, var vi ti heldige 2.g’ere, der hver især havde en amerikansk udvekslingsstudent boende. Dette betød, at vores stille hverdagsrutiner blev sat på high speed, da de unge fra Phoenixville jo helst skulle nå at opleve så meget af Danmark som muligt, på de blot 6 dage besøget stod på. Det blev derfor en uge spækket med oplevelser, hvor vi ikke bare præsenterede dem for den danske kultur samt historie, men også prøvede at vise dem hvordan danske unges hverdag foregår. Det blev til ture på Valdemarslot, Moesgård museum, den gamle by i Århus, og for de af os, der har tysk, stod den også på en ekskursion til Slesvig.

Det var en uge med mange oplevelser, og for mange af os var det hårdt at sige farvel til vores amerikanske venner, da de fredag skulle drage mod lufthavnen. Det har helt bestemt været en succes at være med i dette udvekslingsprogram, og noget som klart kan anbefale andre at gøre. 

Se flere billeder i galleriet



Return til nyhedsoversigten